Telefon: 31 73 02 80 | E-mail: ​cl@christina-lynge.dk

fb insta-hvid

Hvad er en spiseforstyrrelse?

​Spiseforstyrrelsen hvor man overspiser kaldes BED (Binge Eating Disorder) eller på dansk 'tvangsoverspisning' og er en nyere diagnose i det psykiatriske system her i Europa.

30-40 % af de personer der søger behandling for svær overvægt anslås af have en grad af BED. Man anslår at ca. 40-50.000 danskere lider af BED og mange af dem er overvægtige. Med den rette indsats er overspisningerne mulige at minimere/behandle.

Hvis du har BED, så vil du måske kunne genkende dette:

  1. ​​Miste kontrollen over din spisning i perioder
  2. ​Skamme dig eller have skyldfølelse over ikke at kunne tabe dig
  3. ​Spiseanfald, hvor du spiser mere mad/slik på kort tid end hvad der er normalt
  4. ​Ofte spiser hurtigere og meget mad – uden det skyldes sult
  5. Ubehag ved at have spist for meget​​

Det er især følelsen af ikke at have kontrol over hvad du spiser der kendetegner problemet.

Ofte skifter man imellem at gå på slankekur for derefter at miste kontrollen og ender med at overspise.

Spisningen har en kortvarig funktion ved at give lidt ro. Men efterfølgende rammes man ofte af en følelse af skyld eller skam over ikke at kunne styre maden.

Man oplever at have trang til at spise, men ikke pga sult. Mere for at opfylde et andet behov som fx rastløshed, ked af det eller andre følelser. Tankerne kredser meget af tiden omkring mad.​

Spisningen kan være en måde at:

  • håndtere svære følelser
  • dæmpe uro eller usikkerhed
  • få lidt velvære, tryghed eller lykke på
  • lægge låg på indre kaos

Overspisning er ofte ledsaget af overvægt, svingende humør og manglende energi.

Mange mennesker bebrejder sig selv at de ikke bare kan tage sig sammen og lade være med at spise så meget. Det er bare ikke let, lidt ligesom en alkoholiker ikke ”bare” kan lade være med at drikke, så kan man med BED heller ikke ”bare” lade være med overspise. 

Årsager til BED

BED er en kompleks lidelse og har mange forskellige forklaringer.

Spisning anvendes blandt andet i et forsøg på at håndtere svære følelser, nedtrykthed, angst, stress eller andet. Følelser, som kan være opstået som konsekvens af fx en utryg opvækst, svære perioder i livet, traumatiske oplevelser eller andre problemer i livet.

Lavt selvværd, perfektionisme, alt-eller-intet tænkning og højt kontrolbehov er andre mekanismer som påvirker en eventuel spiseforstyrrelse.​

Hvilken hjælp?

​Det er vigtigt at få den rette hjælp til sin spiseforstyrrelse.

Behandlingen består af en kombination af information, samtaler og livsstilsvejledning. Formålet med behandlingen er bl.a. at

  • få et mere balanceret forhold til mad
  • styrke sin selvfølelse og øge selvomsorg
  • bryde med uhensigtsmæssige vaner og mønstre
  • lære nye strategier til håndtere sine udfordrende situationer
  • forbedre sin kropsbevidsthed
  • lære at håndtere tanker og følelser hensigtsmæssigt

Årsager til overvægt

Selvom du er overvægtig er det ikke nødvendigvis sikkert, at du har en spiseforstyrrelse. Andre årsager til overvægt kan være:

’Buttet fra barndommen’. Du har altid spist for meget fedt og sødt uden at bevæge dig nok.

’Følelses-spisning’. Du spiser fedt og sødt når du er stresset, nedtrykt, ensom, rastløs og endda når du er opstemt.

’Græsser’. Du småspiser hele dagen når mad er indenfor rækkevidde og når du keder dig.

’Stor-spiser’. Din vægt har løbende sneget sig opad. Du har forsøgt dig med slankekure, men vender tilbage til at spise for store portioner og fast-food.

'Dårlig livsstil'. Du spiser for meget eller for meget fedt/sukker og bevæger dig for lidt. Men det skyldes ikke psykologiske faktorer.

​Psykolog Christina Villendrup Lynge

CVR: 27012515

​Telefon: 31 73 02 80

Følg mig på Instagram:

@overspisnings_psykologen

​Tilmeld dig den lukkede FB gruppe for dig der har eller har haft BED:

BED - Tvangsoverspisning